Er du vores nye revisor?

Vi søger lige nu en selvstændig og erfaren revisor med minimum 2 års erfaring, som kan rådgive og hjælpe vores kunder med regnskab og økonomi.

Professionel rådgivning i øjenhøjde

Status Revision er et lokalt revisionsfirma med kontorer i Hedensted og Daugård - og vi kan mere end at trække momsen fra. Vores mission er, at vi skal være knaldhamrende gode til tal og mennesker, og vi møder derfor altid vores kunder i øjenhøjde og med forståelse for dem og deres forretning.

Som revisor hos os kommer du til at være den primære kontaktperson for en række kunder i SMV-segmentet. Du vil hurtigt få din egen kundeportefølje, som du skal være sparringspartner for, og som du skal hjælpe med at skabe balance i deres regnskab og økonomi.

Du har mulighed for at arbejde på vores kontor i både Hedensted og Daugård, afhængigt af hvad der passer dig bedst.

Vi forestiller os, at du...

Har min. 2 års erfaring inden for branchen, som enten HD-R, Cand.Merc.Aud eller under uddannelse. Uanset baggrunden så leder vi efter en selvstændig revisor med højt humør, som har lyst til at gøre en forskel for vores kunder.

Vi søger en, der kan se fordelene i at være en del af et mindre revisionsfirma, hvor der er højt til loftet og mulighed for at sætte sit eget aftryk på det daglige med stor medindflydelse. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur, hvor du får masser af frihed under ansvar og mulighed for at udvikle dig som revisor og individ.

Vi er gode til tal og mennesker!

Det er ikke for sjov, når vi slår os på, at vi er gode til både tal og mennesker – og det gælder både for vore medarbejdere internt såvel som for måden vi møder vore kunder på.

Vi lægger vægt på og arbejder målrettet for en god arbejdskultur med en god balance mellem privatliv og arbejdstid og med meget begrænset overarbejde i foråret. Derudover er gode kollegiale forhold samt masser af faglige udfordringer vigtig for alles trivsel og arbejdsglæde.

Skal du være med?

Lyder Status Revision som et sted, du kan se dig selv? Så står vi klar til at byde dig velkommen som vores næste kollega!

Vi holder løbende samtaler, indtil den rigtige kandidat er fundet. Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og CV her på siden eller til André Thorsten Jørgensen på ATJ@statusrevision.dk.

Spørgsmål & kontakt

Mangler vi noget, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 75890944 , hvis du har spørgsmål til stillingen. Flere informationer om Status Revision kan findes her på hjemmesiden www.statusrevision.dk

Ansøg her

Ansøg her

Vores kompetencer spænder bredt 
– skal vi også rådgive dig?

Se vores ydelser

cta ikon
bubble