Håndværkerfradrag forsvinder tildels eller helt

17.09.2021

Går du og overvejer at renovere boligen eller optimere boligens energiramme? Så er det muligvis nu, du skal gøre det, inden håndværkerfradraget bliver reduceret næste år. 

Håndværkerfradraget har i 2021 været ekstra gunstige, men sådan bliver det højst sandsynligt ikke i 2022. Det spås nemlig, at ordningen tildels eller helt bliver nedlagt i fremtiden.

To typer håndværkerfradrag

Der findes to håndværkerfradrag; Servicefradraget og Håndværkerfradraget.

Servicefradraget gælder for udgifter, der går til hjælp i egen bolig eller i sommerhus som fx rengøring, vinduespudsning, havearbejde og børnepasning.

Håndværkerfradraget gælder for udgifter, der går til en række af specifikke håndværksopgaver samt udgifter til installation af varmepumpe, bredbånd, tyverisikring og forskellige former for klimasikring. 

Du kan læse mere om, hvilke ydelser håndværkerfradraget dækker på SKATs hjemmeside her.

Beløbsgrænser i 2022

Skatteministeriet har med den nye finanslov offentliggjort beløbsgrænserne for håndværkerfradraget i 2022, og de er markant lavere end i år.

 

Max fraadrag 2021 2022
Servicefradrag 25.000 kr 6.400
Håndværkerfradrag 25.000 kr 12.900

 

Der er derfor en betydelig værdi i at gøre brug af håndværkerfradraget i år i stedet for at vente.

Det er kun arbejdslønnen, du kan få fradrag for

Du skal være opmærksom på, at det kun er arbejdslønnen (inkl. moms), som du kan få fradrag for. Det er derfor vigtigt, at du altid får en udspecificeret faktura, hvor det tydeligt fremstår oplysninger om det udførte arbejde.