Har du fri firmabil? Så bør du være opmærksom på de nye satser i 2022

12.01.2022

Fra den 1. januar 2022 trådte nye satser i kraft i forbindelse med beskatningsgrundlaget for firmabiler.

Reglerne for fri firmabil blev ændret fra 1. juli 2021, hvor det blev besluttet, at beskatningsgrundlaget for de mange firmabiler skal opgøres mindst én gang om året (til og med 2025) – og det er uanset, hvornår firmabilerne er blevet anskaffet.

De nye regler betyder, at du årligt d. 1. januar frem til 2025 skal genberegne bilens værdi med de nye satser.

Beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget beregnes på baggrund af bilens værdi og miljøtillæg som følgende:

År                                                          

2021

2022

2023

2024

2025

Af bilens værdi under 300.000 kr.

24,5 %

24,0 %

23,5%

23,0%  

22,5%

Af bilens værdi over 300.000 kr.

20,5 %

21,0 %

21,5%

22,0%

22,5%

Miljøtillæg tillagt med         

250 %

350 %

450% 

600%

700%

Miljøtillæg

Vær opmærksom på, at miljøtillægget stiger i år og de kommende år ift. 2021-satsen, hvorfor beskatningsgrundlaget ikke kan beregnes på baggrund af miljøtillægget for 2021.

Miljøtillægget stiger med:

  • 3,0 % i 2022 ift. 2021-satsen              
  • 9,7% i 2023 ift. 2021-satsen
  • 16,8% i 2024 ift. 2021-satsen
  • 24,4% i 2025 ift. 2021-satsen
  • 36,9% i 2026 ift. 2021-satsen

Har du brug for hjælp

Har I brug for hjælp og rådgivning i forhold til de nye beskatningsregler, så er I altid velkommen til at kontakte Rathmann & Mortensen. 

Regler for beskatning af firmabil

Vil du læse mere, kan du evt. læse mere på SKATs hjemmeside: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234830